SOMMERFUGLE, store, 80 x 80 cm
Siden sommeren 2015 har sommerfuglene været en stadig inspirationskilde, deres skønhed, lethed, fine mønstre, og ikke mindst deres utrolige livscyklus fascinerer mig.
Om sommeren i Rørvig betages jeg af de smukke danske sommerfugle og sværmere i Odsherreds grønne natur. Og om vinteren er det de større, meget farverige tropiske arter i Goa, Indien, der fanger min opmærksomhed, og som jeg aldrig bliver træt af at studere.
Senest har jeg været inspireret af Inger Christensens digtsamling "Sommerfugledalen" til at lade mine akrylsommerfugle flyve henover tekster fra denne sonetkrans, hvor de beskrives så levende i hendes poetiske univers.